7. april 2011

Svend Erik Schmidt

- foredragsholder, forfatter og ekspert i læring og kommunikation.

Svend Erik Schmidt er uddannet lærer og har arbejdet på forskellige skoler i Billund Kommune – først 10 år som lærer og senere 8 år som leder. Igennem dette arbejde har Svend Erik Schmidt været medudvikler af og med til at gennemføre store pædagogiske forandringsprocesser i Billund Kommune.

Sideløbende med dette arbejde har Svend Erik Schmidt uddannet sig i læringsstile og non-verbal kommunikation og gruppedynamik i USA og har siden da som ekspert i læring og kommunikation arbejdet med at implementere nogle af ideerne i børnehaver, skoler, erhvervsskoler og øvrige organisationer i Danmark.

Svend Erik Schmidt er også manden bag TV2-serierne:”Plan B” og “Skolen – verdensklasse på 100 dage” og arbejder med udviklingen af nye TV-programmer inden for læring og kommunikation.

Igennem hele sin karriere har Svend Erik Schmidt aldrig sluppet den direkte adgang til praksis, hvilket tydeligt mærkes i Svend Erik Schmidts foredrag. Det er i det konkrete arbejde med børn, unge og voksne, at teorierne skal stå sin prøve, og Svend Erik Schmidt videreudvikler sine ideer.

Svend Erik Schmidts foredrag er karakteriseret af en meget høj underholdningsværdi, et veldokumenteret fagligt indhold og en sjov og tydelig formidling af emnet, så alle føler sig “ramt”.
Foredragene indeholder både teori og konkrete redskaber, som kan gøre det sjovere at lære og kommunikere for både børn, unge og voksne.

Svend Erik Schmidt tilbyder et helt nyt foredrag:

"Deltagelsesmuligheder for alle børn og voksne i skolen – men hvordan"

samt to øvrige tankevækkende foredrag:

”Den karismatiske underviser – teknik og kunst” 

”Motivationspædagogik”

Eksempler på Svend Erik Schmidts konsulentopgaver