4. oktober 2011

Bøger

Den Karismatiske Underviser

Forfatter: Svend Erik Schmidt

Det er en bog, som vender din opmærksomhed imod det at brænde igennem som underviser. En bog som giver dig konkrete bud på, hvordan du tilegner dig redskaber, der gør dig i stand til at få dine tilhøreres positive opmærksomhed, hvad enten du underviser i en grundskole, på en ungdomsuddannelse eller inden for uddannelse af voksne. Dette sker igennem et katalog af værktøjer, der igennem relaterede øvelser giver dig optimale træningsbetingelser til at blive en karismatisk underviser. Så ved at øve dig, reflektere og få andre til at reflektere, giver bogen dig mulighed for at udfolde dit potentiale som underviser fuldt ud. Øvelse gør mester.

laeringsstile_large

Læringsstile

Forfatter: Svend Erik Schmidt & Lena Boström

Bogen er skrevet af Svend Erik Schmidt og Lena Boström, som er førende i udviklingen af og forskning i læringsstile i Skandinavien. Bogens teori tager udgangspunkt i Dunn og Dunns teori om læringsstile, men er her tilpasset skandinaviske forhold og har fokus på uddannelse af unge og voksne. I bogen gennemgås teorien grundigt, og der gives masser af eksempler på, hvordan man kan tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige læringsstile. Bogen er således teoretisk funderet men samtidig en brugsbog i det praktiske pædagogiske arbejde.